Lørdagen morgen sad vi blandt et tørrestativ og
andre pakkenelliker i en tæt besat minibus på vej til Liepaja, Letlands tredje
største by, hvor Mike tog sine første barneskridt.
I Liepaja blev vi vist rundt af vores private
guide, Mikes bror, Girts. En af de attraktioner, vi besøgte, var Karosta, en
forhenværende russisk flådebase opført af tsar Alexander III i 1890-1906. Denne
blev benyttet som militærbase under den sovjetiske besættelse og helt frem
til 1994, hvor den russiske hær forlod Letland. Da hæren forlod området hærgede
den basen, som enhver anden hær på en romersk film hærger de byer, den støder
på. Dette resulterede i, at området lignede en spøgelsesby med tomme og smadrede
bygninger.
I dag er de sovjetiske betonblokke atter beboet,
men de rejser sig som faldefærdige skygger fra en uhyggelig fortid og giver
området et trøstesløst præg. I kontrast hertil står en flot russisk-ortodoks katedral, hvis guldtag stråler mod himlen. Herudover har området en beliggenhed med både strand
og skov, som ville score topkarakter i ethvert boligprogram, hvilken gør kontrasten
endnu stærkere.
I Karosta besøgte vi også et gammelt
militærfængsel, der var aktivt helt frem til 1997. Her blev vi mødt af en ældre
mand med velplejet moustache iført officeruniform, som skulle være vores
fangevogter under rundvisningen. For at instituere den militære ånd fik vi en række
kontante spørgsmål, der udstillede vores knappe paratviden både om Danmarks forhold
til Karosta (grundlæggeren af dette var gift med den danske prinsesse Dagmar)
og om livet i fængslet. I spørgsmålenes tomrum stod med store bogstaver: Kend
din plads, soldat! Med et let ironisk glimt i øjet præsenterede han stedet som
en opdragelsesanstalt, ikke et fængsel. Denne byggede på demokratiske
principper: Den indsatte skulle arbejde i 17 timer, i 2 timer trænede han i at
løbe med gasmaske på, i 4 timer i at gå strækmatch, i 3 timer skovlede han lort m.m. - her var demokrati, ingen totur! Den gennemsnitlige genopdragelsestid var
5 dage - en effektivitet den moderne pædagogik kunne lære noget af. Very nice
right? som hans tilbagevende kommentar lød.
Vores straf begrænsede sig heldigvis til en enkelt time.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar